www.michael-mondrup.dk © 2007                    

 

Udstyr:

Hvad skal jeg bruge?:

For mig var det sværeste ved at komme i gang, helt klart at finde en gryde i en passende størrelse. Når man brygger en "ekstrakt" øl, kan man nøjes med en gryde omkring de 15 liter eller evt. 2 gryder på 7-10 liter for at kunne producere 20-25 liter færdigt øl, som de fleste opskrifter er baseret på. 

Det bedste resultat opnåes dog hvis gryden kan indeholde hele det antal færdige liter øl man ønsker at opnå, så man slipper for at supplere op med (koldt) vand fra hanen.

Da jeg efter at have læst om de forskellige måder at brygge øl på - Ekstrakt, Partial Mash og All Grain, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville ende med All Grain metoden, da man her kan kontrollere og påvirke øllet helt ned til det mindste korn og for den sags skyld også for at kunne sige: "mine øl er lavet helt fra bunden". Derfor valgte jeg at købe en el gryde til kr. 799,00.

Efter at ha´ fundet en passende gryde, vil jeg anbefale følgende udstyr til at starte med. Det hele (eks. gryden) ender på ca. en 400 kroners seddel:

  • Opstarts kit bestående af: 30 ltr. Gærtank med gærlås, måleglas og flydevægt (til måling af sukkerindholdet i øllet før og efter gæringen - herefter kan alkohol procenten udregnes), termometer, hævert, kapselpåsætter og 200 stk. kapsler:                        

 

 

 

 

 

Udover dette basisudstyr benytter jeg også følgende:

Indsatssi fra Lund teknik (395 kr.) & hjemmebygget kran (inkl. "frølår" til at låse linen.) Kranen anvendes til at hæve malten fra gryden efter endt mæskning.

Indsatssien er kun nødvendig når man brygger "All-Grain" da man her bruger omkring 5-6 kilo malt per 20-25 liter øl. Dette bliver ganske tungt, når det er blevet varmt og vådt.

Man kan opnå rigtig gode resultater med "Partial Mash" hvor der kun anvendes ganske lidt malt (3-400 gram), som kan håndteres i en 7 liters suppegryde og ca. 4 kilo malt ekstrakt i pulverform. (se eks. "min første porter)

 

 

 

 

Min hjemmebukkede Chiller, består af ca. 10 meter 10 mm Ø kobberrør, indkøbt hos www.vvs-eksperten.dk til ca. 330 kr. Røret er bukket omkring en spand og måler 23 cm i diameter.

Chilleren er et "must" da den kan bringe temperaturen fra ca. 100 grader til 24-25 grader i løbet af et kvarters tid. Dette er vigtig, da øllet er ganske sårbart over for bakterier og andre grimme sager indtil gæren har fået godt fat - Gæren må ikke tilsættes ved temperature over 30 grader, da dette vil dræbe de rare gærceller.

Uden en chiller vil det tage flere timer at nedkøle urten efter kogningen.

 

 

 

Elgryden på ca. 29 liter er købt hos www.beerkits.dk - kostede ca. 800 kr. Jeg fandt det vigtigt at den havde en taphane monteret i bunden, hvilket gør det let at flytte urten til gæringsspanden.

 

 

Humleposer er en smart opfindelse, da de gør det nemt at fjerne humlebladene efter endt kogning.

 

 

Mindst 2 gærspande med tilhørende lås bør man have - gerne med tappehane i bunden, som letter arbejdet, når der skal flaskes. Jeg har nu 5 stk da de ikke er særligt kostbare (ca. 70 kr. stykket):

 

 

Så er der selvfølgelig en masse praktiske småting, som:

Iodophor til at disinficere udstyr og flasker med.

En hævert til at flytte øllet fra spand til spand.

 

 

En flydevægt - også kaldet en Oechslevægt, anvendes sammen med et måleglas til at måle sukker indholdet før og efter gæringsprocessen. Dette resultat bruges til beregne alkohol procenten i øllet.

            

 

En "flaske påfylder" er et lille plasticrør med en ventil i bunden, som lukker når påfylderen hæves fra bunden af flasken - Smart:

 

En kapselpåsætter fåes i flere modeller - Bla. en 2grebs variant til omkring 70 kr. og en bordmodel til ca. 199 kr. Hvis man regner med at blive bidt af denne spændende hobby, kan man med fordel købe den dyre bordmodel fra starten - Den er både hurtigere i brug og virker knap så skrøbelig som håndmodellen.

 

 

 

Det måtte jo ske: Computeren blander sig i min ølbrygning:

Indtil nu har jeg lidt under en forholdsvis dårlig effektivitet. Det har jeg nu fået skyld for mange gange i livet men i forbindelse med brygning af øl betyder det: hvor meget sukker man får trukket ud af malten i forhold til de teoretiske 100%. 

I den times tid hvor mæskningen foregår, har jeg indtil nu tappet ca. 1 liter urt fra bunden af gryden og hældt dette tilbage i toppen over mæsken for at skabe lidt cirkulation. Dette er sgu lidt kedeligt i længden selvom det rigtig giver fornemmelsen af at "man virkelig brygger".

Nu har jeg købt en "fordelerring" og en ny tappehane hos Lund Teknik, som er tilsluttet en pumpe fra mit gamle PC vandkølings system (Hydor L30). Denne pumpe er dog ikke beregnet til at arbejde med væske på 65 grader - Termosikringen slog simpelthen fra efter ca. en times brug, så en blæser til at køle med er nødvendig. 

 

Fordelerringen under testkørslen:

Bemærk temperatur sensorene til højre og venstre. De bliver omtalt senere. 

 

 

 

Pumpen:

 

 

Luftkøling af pumpen:

 

Temperatur styring:

Nu burde en god cirkulation være på plads, men mæske temperaturen bør også være rimelig præcis for at sikre en god og korrekt udnyttelse af malten.

Efter lidt søgen på nettet faldt jeg over siden: http://casper-soenderby.dk/bryg/TempControl 

Allerførst en kæmpe stor tak til Casper for denne dejlige informative side! Kig forbi Casper's side for mange flere detaljer.

Princippet i at kontrollere temperaturen automatisk, er et program på PC'en, der via nogle sensore, måler mæsketemperaturen i gryden (top og bund) og så styrer varmelegmet:

 

Temperaturmåleren til Com porten, købte jeg som et "samle selv sæt" over nettet hos: www.voti.nl/shop/p/K-DIY-145.html

Til at styre varmelegmet via PC'ens parallel port, byggede jeg denne opstilling efter Casper's recept:

Det hele blev presset ind i en lille kasse på ca. 7 x 7 centimeter sammen med en blæser fra et gammelt grafik kort, til at holde relæerne kølige under belastning.

 

Det grønne print er temperatur føler kredsløbet og på det brune print er relæ kredsløbet monteret. En Dallas sensor er limet fast på det ene af relæerne, så jeg via softwaren kan holde øje med at de ikke bliver for varme. (sikkert mest interessant i starten :-)

 

 

De færdige følere:

 

Hos Lundteknik – http://beertools.dk/product_info.php?cPath=745&products_id=13007, købte jeg 2 stk. dykrør i rustfrit stål.

Disse dykrør har samme diameter som det ledning jeg loddede følerne på.

På overgangen mellem ledning og dykrøret har jeg trukket noget gammelt silikone slange ud over fra min akvarietid. Det sidder ganske stramt og har da holdt tæt i 3 bryg indtil videre J

 

 

Casper har programmeret softwaren TempControl V.0.1 (Klik for download), som er installeret på min Laptop:


 

Temperaturen i gryden stiger støt og roligt imod mæske temperaturen: Den øverste graf er temperaturen på relæerne. De 2 stigende grafer er sensorene i toppen og bunden af gryden:

 

Mæske temperaturen på 65 grader er nået og bliver der, inden for 1 grad. Den røde streg på 64.8 grader, er "trigger" temperaturen for softwaren, der tænder varmelegmet når sensoren i toppen af gryden måler under 64.8 grader:

 

I skrivende stund har jeg kun lavet en testkørsel med rent vand. Det bliver spændende at se hvordan en 6 - 6.5 kilo malt vil påvirke temperatur styringen.

Jeg har heller ikke besluttet endnu om jeg vil fastmontere sensorene i indsatssien - Jeg tror det vil besværliggøre den efterfølgende rengøring.

 

 

Seneste indkøb er en Corona maltmølle fra Beerkits.dk til 399.00 Kr.

Den er lavet i støbejern og virker meget robust.

 

 

Det koster godt nok kun 15 kr. at få valset sit malt hos den lokale maltpusher, men tanken er: Holdbarheden af u-valset malt er meget længere end valset malt, så jeg regner med at indkøbe store mængder basis malt (Pale Ale, Pilsner malt osv) og så afhente det personligt, da 25 kilo malt koster en skvat at få sendt med posten. Herefter kan jeg valse efter behov - ca. 4-6 kilo af gangen og nøjes med at bestille specialmalt med posten (black malt, Aroma malt osv.)

Det bliver også spændende at se hvordan det påvirker effektiviteten (hvor meget sukker, der trækkes ud af malten i procent)

 

Magnetomrører:

Når man bruger flydende gær er det en god ide at opformere den, inden man tilsætter den til sit bryg. Grunden hertil er at antallet af gærceller i en (købt) flydende gær er meget lavere end i tørgær. Selv de store XL Smack pakker fra Wyeast indeholder ikke den optimale mængde gærceller til et bryg. Så for at sikre at gæringen kommer hurtigt igang og bliver mere kraftfuld, er det en god ide at lave en gærstarter. Jeg har dog lavet 6 bryg med flydende gær fra Wyeast uden en gærstarter, så det er ikke tvingende nødvendigt, men dog en særdeles god ide. 

En gærstarter bliver endnu mere potent hvis den bliver snurret rundt af en magnetomrører. Sådan en krabat har jeg bygget mig af lidt gammelt kasseret PC udstyr.

Jeg bruger en 12 volts blæser, hvorpå der er monteret en magnet. I første omgang brugte jeg nogle magneter fra ungernes Geomag sæt, men disse viste sig at være alt for svage.

Dur ikke:

 

 

Så splittede jeg en gammel kasseret harddisk af - Her i sidder der to ganske kraftige magneter med en underlig form. Blæseren med den fastlimede magnet, skruede jeg jeg på en lille træplade:

Virker fint:

 

De 2 sider er præcis 3 centimeter høje og det passer med afstanden, når kolben placeres. 

 

Som magnetpind, der ligger på bunden af kolben og bliver snurret rundt af magneten monteret på blæseren, bruger jeg et 4 cm langt stykke fra en bolt, der er overtrukket med lidt silikoneslange (kan nemt trækkes af for bedre rengøring). Silikoneslangen gør at bolten snurre næsten helt lydløst rundt i kolben:

 

Her ses en tydeligt resultatet af rørepindens arbejde - en hvirvel i starteren:

 

Jeg er, op til flere gange i livet, blevet beskyldt for ineffektivitet, men har levet lykkeligt med det indtil nu :-) Men nu gælder det også øllet og der skal reageres:

Med mit hidtidige mæske setup med indsatssien, der hæves og sparges i, har jeg altid haft en meget dårlig udnyttelse af malten (dårlig effektivitet). Derfor har jeg nu ombygget en flamingo spand fra Silvan (grøntsags boks til 100 kr.) og monteret en almindelig 30 liters gærspand inde i denne.

For at spanden nemmere kan placeres og fjernes igen for grundig rengøring, har jeg ridset en passende slids og fuget med lidt tømreskum.

 

 

I bunden monteres en hjemmebukket manifold, lavet af 12mm koberrør hvor afgangsrøret tilsluttes taphanen med en plasticbung.

 

 

Undersiden af manifolden er fyldt med riller så urten kan ledes igennem røret og ud af spanden, mens masken (de våde korn) bliver holdt tilbage i spanden.

Manifolden er ikke loddet men binder i sig selv og kan derfor skilles ad for grundig rengøring.

 

Når mæsken skal sparges (det sidste sukker bliver skyllet ud af malten) vil jeg prøve at anvende min nykonstruerede bruser:

 

Undersiden af bruseren er fyldt med små huller, der fordeler det 80 grader varme vand i alle retninger over mæsken.

 

Sparge vandbeholder:

Jeg har taget en almindelig 30 liters spand og isoleret den med noget 12mm liggeunderlag, fra Jysk.

 

Så splittede jeg en Tefal elkedel ad og monterede varmelegemet i spanden. Hermed er det dejligt nemt at lave 80 grader varmt spargevand.

 

 

God fornøjelse og:

HØJT SKUM

Michael Mondrup

mailto://beer@michael-mondrup.dk

 

 

 

 

Se også:

Mine bryg

Links til andre gode brygsider        

 

 

Send en mail:

beer@michael-mondrup.dk