www.michael-mondrup.dk © 2007                    

 

Min første Porter - Brygdag 3.2.2007:

Denne bryg er blevet indkøbt (279,00 kr.) som en såkaldt "Partial Mash". Det betyder at der anvendes en forholdsvis lille mængde "rigtig" malt og der suppleres op med maltekstrakt - I dette tilfælde i pulverform.

Denne lille mængde "rigtige" malt er blandet og valset på forhånd med de forskellige typer malt, som brygget kræver.

"Min første Porter" består af følgende maltblanding, som gerne skulle give 20 liter lækkert mørkt øl:

320 gram Cara-crystalmalt
100 gram Chokolade-malt
150 gram Black-malt

Og det tørrede i poser:

2 kg. ekstra mørk ekstrakt fra Munton's
1 kg. mørk ekstrakt fra Munton's

80 gram East Kent Golding-humle - delt i 2 portioner på henholdsvis 60 og 20 gram.

11 gram overgær - Safale s-04

10 gram Irish Moss - som Brygladen.dk dog havde glemt at levere med - Klaus altså.. :)

 

Sæt igang :

4 liter vand varmes op til 65-70 grader og den valsede maltblanding tilsættes.

Temperaturen holdes ved ca. 65 grader i en halv times tid, så malten kan afgive farve og smag.

 

 

Så sies malten fra igennem en almindelig køkkensigte og væsken hældes over i kogegryden.

Der tilsættes koldt vand fra hanen så vi har ca. 15 liter i alt i kogegryden.

 

 

Væsken bringes i kog og den tørrede maltekstrakt tilsættes. Dette skal ske ganske hurtigt efter at poserne er blevet åbnet, da maltekstrakten elsker fugt og damp og vil klumpe ved kontakt.

Der omrøres grundigt, så det ikke brænder fast i bunden og pas på det ikke koger over - Det kan gå overraskende stærkt!

Når væsken koger, tilsættes den første portion humle - 60 gram i en humlepose, som skal koge med i alle 60 minutter, som hele kogningen vare. De sidste 20 gram humle tilsættes efter en halv time. Selvom det er en meget mørk øl, der bliver lavet, tilsætter jeg 10 gram Irish Moss det sidste kvarter af kogningen. Dette vil samle nogle proteiner, som bundfældes under kogningen og vil resultere i et klare færdigt bryg. (måske kan nogle hånlige kommentare om kloak eller mosevand undgåes?)

 

 

Så skal urten flyttes over på den steriliserede gæringsspand. Da jeg har brugt humleposer under kogningen behøver jeg ikke at si urten før transporten.

Nu gælder det om at få kølet urten, fra de ca. nuværende 100 grader, ned til under 24 grader så hurtigt som muligt. I dette tidsrum er urten meget modtagelig for bakterier, som kan ødelægge brygget. Jeg har desværre ingen rigtig "chiller" endnu, så jeg prøvede en lille alternativ løsning:

Jeg har købt 5 meter (tyk) plasticslange i Bauhaus, som jeg vil montere på grydens taphane (efter behørig sterilisering) og bruge denne til at transportere urten ned i gæringsspanden.

Jeg opdager (kald mig bare langsom opfattende) at 5 meter slange er mere end rigeligt for at kunne nå bunden af gæringsspanden nede på gulvet.

Jeg ligger derfor noget af slangen i håndvasken, som bliver fyldt med koldt vand. Hmm.. en slags "chiller" er født.

    

Jo, det virker faktisk en smule efter hensigten. Efter at urten er overført til gæringsspanden, er temperaturen faldet til ca. 45-50 grader. Dette tog ca. 10-15 minutter. Men det er jo ikke nok - vi skal ned omkring de 24 grader.

Gæringsspanden løftes derfor op in en "bedroller", som er fyldt med koldt vand og brusekabinens gulvafløb får lov til at arbejde lidt.

Her dummer jeg mig måske første gang? (ved denne bryg altså) - Denne sidste afkøling foregår uden låg!, da jeg omrøre urten flere gange (med en steriliseret brygske) for at skabe bevægelse, som jeg tror fremmer nedkølingen. Denne nedkøling fra ca. 50 grader til 24-25 grader tager en hel time. Det er lidt længe uden låg? Nå, men tiden vil vise om det er rottedrik, jeg har lavet.

OG måles til 1062. Ganske højt! opskriften siger omkring 1050 - Mystisk, dette burde give potentiel: 6.4 - 7.2% alkohol, alt efter hvor FG ender henne. (opskriften siger 1008-1014) (1062-1008 = 54 / 7.5 = 7.2%)

Gæren har stået i 10 minutter og gjort sig klar til kamp i en steriliseret kop, blandet i afkølet kogt vand (ca. 40 grader).

Gæren tilsættes og der røres rundt i urten for sidste gang.

Det steriliserede låg og gærlås monteres og den aller sværeste fase af brygningen begynder: Nemlig at holde snitterne væk og ikke røre ved bryggen i en uges tid.

Planen er at omstikke bryggen i næste weekend til en sekundær gæringsspand, men lad os se hvor gæringsprocessen er henne til den tid.  

Mandag d. 12.2.2007

I dag blev denne mørke øl "omstukket" til en anden gæringsspand - igen for at komme af med noget af den gamle døde gær, som kan tilføre øllet en uønsket smag hvis det bliver for længe i den første gæringsspand.

Lige inden øllet bliver "omstukket":

   

 

(O)G bliver målt til 1025. Jeg havde nu regnet med at den var længere nede.

I øjeblikket er det så: 1062-1025 = 37 / 7.5 = 4.9% alkohol.

Øllet flyder via hæverten til anden gæringsspand:

 

Min far sagde, da han så et af billederne fra gæringen af Woodfordes Bitter: "Hvem har dog brækket sig i den spand".

Her er det vel nærmere et spørgsmål om vedkommende også havde tynd mave? Uha, kan det her virkelig drikkes ?

Nå, men på anden gæringsspand det kom den og her får den lov til at hygge sig en uges tid.

Fredag d.16.2.2007:

En lille prøve udtages for at måle hvor gæringsprocessen er henne. 1022 er vi nu nede på.

1062 -1022 = 40 / 7.5 = 5.3%

 

 

              

En forsigtig smagsprøve afslører at en lækker mørk drik er i vente !

 

Onsdag d. 21.02.2007:

Så blev der endelig tappet lidt øl. Det tog meget længere tid end jeg havde regnet med. Næste gang skal flasker og 5 liters fade ikke rengøres samme dag, som der skal flaskes - Det skal bare være klar på forhånd. 

Det blev til en kasse med 30 stk. 33 cl. &  1 stk. 5 liters party fad (til min BierMaxx), 1 stk. 0.75 cl flaske og 3 stk. mini plasticflasker til at chekke hvordan den karbonere.

(O)G endte forøvrigt på 1020 og da starten var 1062 giver dette: 1062-1020 = 42 / 7.5 = 5.6% alkohol i den mørke bryg.

Onsdag d. 28.2.2007:

Sat til lagring i skuret

Torsdag d. 8.3.2007:

Første lille smagsprøve. Perfekt kulsyre, OK skum dannelse. Dejligt mørkebrun/sort farve.

Smag OK, lidt syntetisk eftersmag som betyder længere lagring er nødvendig. Den får lige 1 uge mere.

Konklusion:

Denne mørke, næsten sorte øl, blev prøvesmagt i større mængder i weekenden 17-18.3.2007.

Den må siges at være en stor succes. Henover sommeren 2007, hvor beholdningen slap op,  er den blevet rost til skyerne af familie og venner.

På et smagsbarometer efter 13 skalaen er vi oppe på 10 tal.

I skrivende stund d.7.9.2007 har jeg stadig en 5 liters Minikeg og flasken med 0.75 liter på lager. Det bliver spændende og se en gang, hvordan denne langtids lagring har påvirket smagen - positivt eller negativt ?

 

 

Se også:

Mine bryg

Mit udstyr

Links til andre gode brygsider